Starten går til NJSK Fladfiskekonkurrence lørdag

Efter et nervepirrende døgn, hvor vejret har bølget lidt frem og tilbage, er der endelig lys forude!

Har du lyst til at se starten lørdag morgen kl. 08.00 eller opleve indvejningen lørdag fra kl. 16.00 – så er ALLE velkommen til at komme og se med – programmet kan ses her. Adressen er: Rønnerhavnen, Nordre Strandvej 40, 9900 Frederikshavn.

Nedenstående er udsendt til samtlige 56 skippere pr. mail fredag morgen kl. 07.25:

Hej Skipper! 🙂

Se så at få indkaldt dine gaster, for NJSK Fladfiskekonkurrence skydes i gang lørdag morgen kl. 08.00!!!!

Sikke et nervepirrende døgn – hold da helt op – men heldigvis endte kampen mod vejrguderne i NJSK’s favør, det kan nogen gange svare sig, at have lidt is i maven… 😉

Det ser ud til – med den nuværende prognose – at starten kl. 08.00 bliver i helt vindstille vejr, og resten af dagen bliver der 2-4 m/s fra nordøst med en bølgehøjde på 0-0,25 meter – fantastisk!

Lige lidt info:

Har du styr på sikkerhedsreglerne? Ellers læs venligst afsnittet “Sikkerhed” her.

Jeres bestilte sandorme bliver leveret kl. 06.00 lørdag morgen, så der kan i hente dem ved indtjekningen – se programmet for øvrige tider m.m. her.

Har du husket af forny dit lystfisketegn? Har dine gaster det? Ellers kan den gøres her.

Derudover har jeg valgt – grundet den fantastiske opbakning fra sponsorer – at præmielisten udvides! Det betyder, at 4. og 5. største rødspætte, ising og skrubbe får en præmie! Så tusinde tak til de mange sponsorer, for at det kan lade sig gøre – se de mange fine præmier fra sponsorer her.

Skulle du mangle svar på noget, så er du naturligvis velkommen til at ringe eller skrive til mig, men det meste burde stå inde på hjemmesiden.

Vi ses snart – hold op jeg glæder mig! 😉

På vegne af NJSK [Nordjysk Småbådsklub]

Sune Andersen tlf. 2970 2587

E-mail: njsk@njsk.dk
NJSK hjemmeside: http://www.njsk.dk
NJSK Facebookside: kortlink.dk/qx5m
NJSK køb, salg og auktion: kortlink.dk/qzmw

Lørdag morgen kl. 08.00 – vejret ser yderst fornuftig ud!

 

 

 

 

 

 

 

 

 

EN STOR TAK TIL SAMTLIGE SPONSORER TIL NJSK FLADFISKEKONKURRENCE 2017!

Klik på den enkelte sponsor for at besøge deres hjemmeside.