Skagerrak Positioner i og omkring Skagerak

Tusinde tak til alle jer, der har sendt positioner til NJSK og bidraget til, at alle kan få glæde af det fantastiske fiskeri vi har i Danmark!

NJSK fralægger sig ethvert ansvar for brugen af positionerne samt deres nøjagtighed. Der kan forekomme positioner som ligger dobbelt. Vi kan i sagens natur ikke garantere fangstgaranti, så I må ud og prøve, om der er fisk på de enkelte positioner. Alle positioner er oplyst til at være i WGS84.

Har du nogle positioner, du vil bidrage med, så modtager vi dem gerne på njsk@njsk.dk

Knæk og bræk derude!

Klik her for at downloade GPX-fil med 1533 positioner for Skagerrak

BEMÆRK! Kommer der en masse tal frem (koder), når du klikker på linket, så højre klik på linket og vælg “gem link som”!

Nedenstående vejledning til overførsel af GPX-filer er lavet ud fra en Garmin GPSmap 7410xsv, men princippet er det samme, hvis du har en nyere Garmin plotter:

1. Klik på linket og hent filen ned til din PC
2. Flyt filen over på et SD-kort – der anbefales, at du bruger et tomt SD-kort
3. Tænd din plotter
4. Sæt SD-kortet i din plotter
5. Vælg “Håndter kort”
6. Sæt “Filtype” til GPX
7. Vælg “Hent fra kassette”
8. Marker det hul du har sat dit SD-kort i og tryk på “Vælg”
9. Marker den fil du vil hente og tryk på “Hent fra valgt fil”
10. Positionerne overføres nu til din plotter

Du kan ved punkt 9 vælge “Flet alle filer”, så overfører den alle de GPX-filer du kan se på displayet – hvis du har hentet fra alle farvande.

Bemærk! Nogle plottere kan max have 1000 waypoints/positioner gemt, her kan du fx hente Garmin HomePort eller Google Earth, og så selv lave mindre GPX-filer med positionerne. Hvis du oplever, at der kommer en masse koder frem, når du trykker på linket så højreklik på linket og vælg “Gem som”!

Indstilling til GPX overførsel fra en Garmin GPSMAP 7410xsv.

Indstilling af GPX overførsel fra en Garmin echoMAP 50s.

Nedenstående vejledning til overførsel af GPX-filer er gældende for Simrad Evo og Go serie – for NSS sport er fremgangsmåden stort set den samme – her findes pkt. 5 “filer” på værktøjssiden (tools).

1. Klik på linket og hent filen ned til din PC
2. Flyt filen over på et SD-kort – der anbefales, at du bruger et tomt SD-kort
3. Tænd din plotter
4. Placer SD-kortet med waypoint filen i plotteren
5. Gå til ”Hjemmeskærmen” og tryk på ”Filer”
6. Find hukommelseskortet og derefter filen med de downloadede waypoints og tryk på denne fil
7. Der kommer nu en dialogboks frem – her trykker du på ”Importer”
8. Waypoints er nu lagret i plotteren

Du kan finde brugermanualer, som beskriver overførsel for de enkelte producenter ved at klikke på deres navn her: Garmin, Simrad, Raymarine og Lowrance.

Kort over kystnære positioner ved Hirtshals – klik på billedet for stor størrelse: