Ny rekord på vej!

Opdateret søndag den 19. marts…

Der er nu 100 Teams tilmeldt til NJSK Havkonkurrence 2017! Der er derfor lukket for tilmelding, men der er oprettet venteliste, som du kan melde dig på her.

Blot 24 timer efter NJSK [Nordjysk Småbådsklub] åbnede op for tilmeldingen til deres forestående NJSK Havkonkurrence den 20. og 21. maj fra Hirtshals, har ikke mindre end 86 småbåde (203 personer) meldt deres ankomst!

I 2016 deltog 80 småbåde i NJSK Havkonkurrence, og dengang bekræftede Hirtshals Marinas havnemester, Peter Pallesen, at det aldrig før i havnens historie er sket, at 80 småbåde er stævnet ud på samme tid. Noget kunne tyde på, at NJSK slår deres egen rekord i år!

Har man lyst til at deltage i konkurrencen, så er der endnu få ledige pladser tilbage, da der lukkes ned for tilmeldingen ved 100 småbåde.

Herunder kan du nyde lidt billeder fra NJSK Havkonkurrence 2016 – klik på billederne, for at se dem i stor størrelse.

NJSK [Nordjysk Småbådsklub] er stiftet på Facebook i november 2014 af Thomas Kolmorgen. I februar 2015 kom Sune Andersen med som kompagnon. NJSK er drevet på frivillig basis og er gratis at være medlem af.

NJSK har i dag over 1800 medlemmer fra nær og fjern, og der kommer stadig mange nye til. I NJSK afholdes der klubaften den sidste torsdag i hver måned ved Agri College Nordjylland, Aalborg, hvor man kan makke med sin båd, motor og trailer samt lave pirke, forfang og andre småbådsrelaterede ting. Derudover afholder NJSK løbende arrangementer og konkurrencer, hvilke klubben som udgangspunkt forsøger at holde omkostningsfri for medlemmerne, takket være de mange sponsorer, der, sammen med medlemmerne, er fundamentet for den frivillige klub. Derfor opfordrer NJSK også medlemmerne til at bakke op om de sponsorer, der støtter klubben.

Hvordan bliver jeg medlem af NJSK? Du melder dig ind i NJSK Facebookgruppe her. Når du har meldt dig ind i Facebookgruppen, så er du medlem på lige fod med alle andre. Husk – det er ganske GRATIS at være medlem af NJSK!

Selvom du ikke er fra det nordjyske, så er du stadigvæk mere end velkommen til at melde dig ind i NJSK!

På vegne af NJSK [Nordjysk Småbådsklub]

Thomas Kolmorgen tlf. 4091 5502
Sune Andersen tlf. 2970 2587

E-mail: njsk@njsk.dk
NJSK hjemmeside: http://www.njsk.dk
NJSK Facebookside: https://tinyurl.com/h62oe3l