Grundet afbud er der få ledige pladser tilbage til NJSK Havkonkurrence

Update den 23. maj kl. 17.30: Der er igen 80 både til start, og vi har oprettet venteliste, men meld dig endelig til, da der stadigvæk kan komme nogle afbud! Se oversigten over tilmeldte både her.

Der har været nogle afbud til NJSK Havkonkurrence, som afholdes i weekenden den 28. og 29. maj fra Hirtshals Havn, derfor er der få ledige pladser tilbage. Pladserne bliver givet efter “først til mølle-princippet”, så skynd dig at få tilmeldt dit team eller båd via linket her – sidste tilmeldingsfrist er tirsdag den 24. maj kl. 22.00.

Præmiepuljen er pr. 23. maj på ikke mindre end kr. 90.290,00 inkl. lotteri præmie på kr. 5000,00 kontant, og vi har endda endnu flere sponsorer i ærmet. Deltagergebyr har vi intet af, men vi har til gengæld GRATIS morgenmad og kaffe lørdag og søndag samt mulighed for helstegt pattegris lørdag aften. Derudover har vi en masse fantastiske sponsorer og medlemmer som gør det muligt, at NJSK kan afholde NJSK Havkonkurrence, og vi garantere, at det sociale samvær og fællesskabet er i højsædet!

Havkonkurrencen tilgodeser både dem der sejler langt til havs, og dem der fisker kystnært. Præmiekategorierne spænder således over alt, fra de vrag-glade torsk, sej og langer, til de mere kystnære fladfisk, og for at give flest mulig chancen for en tur på podiet, kan hver deltager kun vinde en enkelt kategori.

Du kan læse meget mere om Havkonkurrence her på hjemmesiden under “NJSK Havkonkurrence“.

THC-vindertorsken-15-kilo-renset-vægt-fra-2015

Thomas Helenius Christensen med vindertorsken på hele 15,5 kilo renset vægt fra 2015.